Undgå disse begynderfejl i poker

Er du helt vild med spændingen i poker, og drømmer du om at bluffe og psyke dine modstandere hele vejen til toppen, så er du langtfra alene. Mange danskere har i den seneste tid udviklet en kærlighed for poker, og alle drømmer de om at blive deres egen lykkes smed ved at vinde de store pengepræmier. Den store drøm medvirker til, at mange hver dag kaster sig ud i poker, men desværre kan du ikke være mester fra dag et, og det resulterer i, at mange nye begår nogle helt basale fejl, man bare ikke må lave. Det skal man helt undgå, og derfor hjælper vi dig her med at lære og dermed undgå nogle af de grove begynderfejl. 

Vær ikke bange for at tabe dine penge

Du må aldrig nogensinde bevæge dig ind på et casino, hvis du spiller for penge, du ikke kan tåle at tabe, da du i så fald hurtigt kan komme ud på et sidespor, og det samme gælder naturligvis for poker. Du skal altså kun spille for penge, du ikke nødvendigvis har brug for i din hverdag. Det skyldes, at du hurtigt tænker irrationelt samt bliver bange, hvis puljen pludselig vokser sig stor. Kort sagt er det regel nummer et, at du kun spiller for så meget, som du kan tåle at tabe.

Spil ikke alle dine hænder

Mange nye spillere kører videre på alle hænder, fordi det jo kan være, at man er heldig ved floppet, og så må der gerne være lidt aktion. Sådan må du overhovedet ikke tænke, for så taber du dine penge på lang sigt. Som udgangspunkt siger man, at man skal spille 10-30 procent af sine hænder, og du skal altså ikke gå med på mavefornemmelser. Gør du det, bliver dit spil baseret på held og ikke nødvendigvis på dine evner, hvorfor du aldrig bliver den dygtige pokerspiller, du drømmer om. 

Pas på med at være for aggressiv

Sidder du til højbords med 10 andre, skal du passe på med at være for aggressiv – der er næsten altid en, der faktisk har en god hånd. Du skal altså ikke bluffe hele tiden og forsøge at presse folk ud, for det bliver hurtigt gennemskuet, og det kan koste dig dyrt, hvis du ikke passer på. Når du skal bluffe, er det vigtigt, at du har din position in mente. Det vil ofte være en fordel, hvis du sidder som en af de sidste i den runde, hvor du bluffer, så du kan se, hvordan folk spiller ud, inden du selv gør.

Bliv ikke for begejstret 

Sker det, at du får en hånd ud over det sædvanlige, skal du ikke gå i selvsving og smide alt ind, da du dermed kan miste muligheden for at hive en god sum ud af konkurrenterne. Sidder du med flush, straight, tre ens eller lignende, er det vigtigt, at du mærker stemningen, og ikke skruer beløbet op under loftet, men derimod forsøger at holde folk med hele vejen til slut, så du kan tjene mest muligt.

Poker er et utroligt underholdende spil, men det kræver øvelse samt viden at blive god til det. Her har vi skitseret nogle begynderfejl, du derfor kan luge ud i med det samme. Vil du vide mere om poker, kan du hoppe forbi denne side, så du kan blive klædt endnu bedre på, inden du begynder.

Forfatter: Kasper

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *